Vores samfundPosted by Claus Poulsen Fri, June 04, 2010 11:12:16Jeg skrev i begyndelsen af april måned en kommentar til Lars Seier Christensen, som under overskriften "Jeres system virker ikke længere" havde holdt en tale ved kåringen af "Årets Idealist 2009".
Lars Seier Christensens analyse var at vores samfundsmodel ville kollapse under den nuværende udvikling, men han kunne/ville ikke spekulere i hvorledes det vil gå for sig. Derfor bød jeg ind med nedenstående 'Køreplan' for udviklingen. Det kan virke som et futoristisk skræmmescenarie, men vi er faktisk bekymrende langt i planen allerede.
Køreplanen
Scenen er: Kæmpe velfærdssamfund, højt skattetryk, mangel på arbejdskraft, voksende ældrebefolkning, flertal på off. forsørgelse.
-> Finansieringsproblemer da udgifter til velfærd, sundhedssystem og administration eksploderer.
-> Flertallet (på off. forsørgelse) beslutter at mindretallet skal beskattes hårdere for at bevare privilegierne.
-> Mindretallet (der betaler gildet) bliver mindre, da de overgår til off. forsørgelse eller flytter til udlandet.
-> Der indføres regler der sanktionerer dem der udvandrer - først tabte velfærdsrettigheder, men med tiden decideret udvandingsforbud - det er jo associalt at udvandre.
-> Mindretallet bliver nu i landet, men dem der ikke bliver off. forsørgede arbejder mindre, da de alligevel ikke har det store tilbage efter skatten som nu er 75%.
-> Der indføres faste offentligt betalte 'Arbejdsvejledere' på alle private arbejdspladser over 20 ansatte, som skal hjælpe mindretallet med deres motivationsmæssige udfordringer.
-> Produktivitet og dermed indbetalingerne til de tomme offentlige kasser falder forsat. Der indføres fængselsstraf for ikke at møde på arbejde og bidrage til fællesskabet.
-> Politiske partier der er imod udviklingen defineres som samfundsomstyrtende hvorfor de naturligvis ikke kan tillades. For at "stå skulder ved skulder i indsatsen overfor nationens problemer" fusionerer der resterende partier til ét parti.
-> Udviklingen fører til lavere produktivitet generelt i samfundet og voksende finansieringsproblemer. Flertallet indser at man hellere må nationalisere alle større virksomheder for bedre at kunne styre udbud, efterspørgsel, økonomi. Skatten afløses at Borgerløn til alle uanset indsats.
Hvor langt er vi?
Arrrhhhh, tænker mange nok, det kommer aldrig til at ske. Det er danskerne for kloge til. Men se lidt på de små skridt på vejen. Hvert enkelt af dem er en naturlig konsekvens af de valg man tidligere har foretaget og de værdier man har valgt ud fra.
De første 2 skridt er for længst taget. Vi har verdens største og dyreste offentlige sektor, som vi til trods for verdens højeste skattetryk ikke kan finansiere tilfredsstillende. Regeringen har netop sikret sig flertal for en genopretningsplan som i vid udstrækning freder flertallet på offentlig forsørgelse, mens det arbejdende mindretal igen må til lommerne via skatteforhøjelser.
Vi er godt i gang med skridt 3. De store årgange af 55-65 årige forlader arbejdsmarkedet. Det bliver stadig mere og mere omkostningsfrit for medlemmer af arbejdsstyrken at overgå til passiv forsørgelse, fordi ydelserne her kun sættes op og aldrig beskæres, ligesom det er blevet 'OK' ikke at arbejde hvis ikke man føler man har lyst. Antallet af offentligt ansatte vokser med uhæmmet styrke, mens deres fagforeninger skriger på højere løn og bedre vilkår.
Oppositionen planlægger allerede de første dele af skridt 4. Jo jo, den er god nok. Forslaget fra S og SF om at studerende skal betale deres uddannelsesstøtte tilbage hvis de bruger deres ret til at tage den nye uddannelse med til udlandet, er et fint eksempel. Det er inddragelse af en velfærdsydelse som man fratager "de associale", der søger væk fra velfærdskollossens evige behov for flere penge. Og regeringen skal såmænd nok følge efter og forsøge at 'lukke hullet' til kernevælgerne med et lignende forslag.
Tænk på Køreplanen næste gang det foreslås fra den ene eller anden side af Folketinget at nu er det naturligt at tage et lille bitte skridt ekstra i samme retning.
Måske kan vi stadig vende udviklingen?
Eller alternativt forlade landet inden nogen bygger en mur - i samfundets interesse forstås.
Vores samfundPosted by Claus Poulsen Wed, December 16, 2009 10:33:10Climategate ruller. Climategate har som bekendt afsløret at prominente klimaforskere har holdt konkurrerende forskning ude af videnskabelige tidsskrifter og FNs Klimapanel. Forskerne har erkendt at CO2-teorien ikke kan forklare de manglende klima- og temperaturudsving vi har set de seneste 12 år. Og som konsekvens af dette har de manipuleret med temperaturdata så de passede med CO2-teorien.
Det tyder mere og mere på at verdens medier og politikere, der i disse dage er i totalt selvsving over COP15 konferencen i Bella Center, er på meget tynd is. De prædiker nemlig at jorden netop nu opvarmes og at det er menneskenes (og i særdeleshed dem i den vestlige verdens) skyld. Dette på trods af at denne teori ikke ser ud til at passe med klimaobservationerne og på trods af at andre teorier ser ud til at forklare klimaudsvingene bedre - både de nuværende og de mange tidligere udsving gennem historien.
Når Villy Søvndal og andre klimademagoger forsøger at tale Climategate ned, så anvendes ofte argumentet om at man ikke seriøst kan tro at der eksisterer en global konspiration omfattende forskere, politikere og medier, med det formål at overbevise verden om en falsk CO2-baseret
klimateori. Og nej, det kan man naturligvis ikke forestille sig. Ikke en konspiration i traditionel forstand med en enevældig mastermind der dikterer slagets gang, og har hvervet FNs Klimapanel, statsledere og chefredaktører som sine agenter.
Det sørgelige er at det snarere er en form for selvvalgt konsensus konspiration, hvor den enkelte deltager har investeret så meget i sin deltagelse at det har for store omkostninger at skifte side.
Det er klimaforskere der har investeret hele sin personlige troværdighed og karriere i at der findes CO2-baseret global opvarmning.
Universiteter har gjort hele institutters eksistens afhængig af forskningsbevillinger, som betaler for forskning der skal bevise menneskets rolle i opvarmningen. Politikere har bygget hele deres popularitet på kamp for CO2-reduktioner. Regeringers genvalg afgøres af succes i internationale klimaforhandlinger. Og endeligt har store hæderkronede mediehuse satset troværdigheden på CO2-teorien med hidtil uset ensidig selektion af nyheder og valg af eksperter, med CO2-temaer på hele mediefladen, og med generel stillingtagen i dækningen.
Desværre betyder denne konsensus at ingen har interesse i at forfølge muligheden for at CO2-teorien ikke holder vand. FNs Klimapanel, Al Gore, Barack Obama, Gordon Brown, EU, Greenpeace, Vindmølleindustrien, BBC og DR har lagt alle æggene i CO2-kurven, og håber på at ingen sprænger luftkastellet. Lad os håbe at den steppebrand der breder sig i internet-medierne, vil være den lille pige der peger på koncensus-kejserne; "De har jo ikke noget tøj på!"
Vores samfundPosted by Claus Poulsen Wed, March 04, 2009 08:28:48Det lykkedes som bekendt ikke at få sænket Topskatten i det netop indgåede forlig om skatteomlægningen. Det er ikke nogen stor overraskelse når man ser den tilgang som regeringen og specielt De Konservative havde til opgaven, både før og under forhandlingerne.
Efter Skattekommisionens forslag var offentliggjort, begyndte en mediekampagne hvor både venstrefløjen, fagbevægelsen og DF tordnede imod de store gevinster til ”de rige”. Hvad lavede regeringens konservative skatte-vagthund? Intet! Man sad i Finansministeriet sammen med Lars Løkke Rasmussen og regnede på regeringens udspil. Den konservative skatteordfører var ikke synlig i medierne med forklaringen om hvilke samfundsudfordringer en skattereform skulle løse. Den konservative partileder var ikke synlig med kontante udmeldinger om Topskattens (ok – så kald det Marginalskattens) skadevirkninger på samfundet. Det konservative parti var ikke synligt i store annoncer, som kunne forklare projektets vigtighed og påvirke ”folkestemningen”. Strategien var tilsyneladende ”Larmende Stilhed”.
Da regeringen spiller ud med sit reformforslag, og hurtigt får smidt venstrefløjen ud af forhandlingerne, sidder V, K, DF og LA tilbage med opgaven. Og da LA forlader lokalet, siger Lars Løkke at det er ærgerligt fordi det nu bliver svært at få nedsat Topskatten. Men dette står i modsætning til Anders Samuelsens egen forklaring til 180Grader, hvor han siger: ”Nej jeg forlod forhandlingerne fordi V og K stillede sig på samme side som DF: Imod selv den mindste lettelse af topskatten”.
Det lugter af at V og K på INTET tidspunkt har haft til hensigt at gennemføre lettelser i Topskatten. Om det var af politisk taktiske grunde for ikke at åbne en flanke for kritik fra oppositionen, eller det var af frygt for misundelsesstemningen i befolkningen, ved jeg ikke. Men med en helhjertet strategi fra starten af forløbet havde det været muligt at opnå, som minimum samme reduktion af Topskatten som Skattekommisionen foreslog.
Vi står nu med et skattesystem hvor Bundskatten ca. er hvor den skal være, Mellemskatten er væk, og Topskatten rager stadig op som en Berlinmur der hindrer virkelyst, vækst og velstand. Faktisk virker Topskatten endnu mere massiv nu end før i fraværet af Mellemskatten. Det betyder også at det i fremtiden bliver fuldstændigt umuligt at fjerne eller blot reducere Topskatten. Ingen vil kunne løfte den upopulistiske opgave at give skattelettelser der i venstrefløjens optik alene gavner de rige i samfundet.
Den eneste reelle mulighed for at røre ved Topskatten opstår hvis dansk økonomi fortsætter ned, både under og efter den nuværende internationale krise. Hvis arbejdsløsheden tordner i vejret, de offentlige udgifter ligeså, mens aktiviteten i samfundet daler og daler, så kan tiderne blive så slemme at Topskatten må fjernes for at give vækst. Den sørgelige konklusion bliver derfor at vi blot må sætte os ned og vente på værre tider.
Vores samfundPosted by Claus Poulsen Wed, February 18, 2009 07:42:59Politikens leder følger i dag flot op på DRs interview med Helle Thorning i aftes, som mest havde karakter af en socialdemokratisk valgvideo. De grundløse postulater viderebringes kritikløst af "journalisten", og der stilles lige et par opklarende spørgsmål så Anker Jørgens... nej Helle Thorning lige kan få lejlighed til at præsentere alle naiviteterne endnu engang.
Hvordan er S kommet frem til at det lige er 36 mia der skal fyres af?
- Ja det er såmænd 2% af BNP - vi ved ikke lige hvordan de skal anvendes endnu, men det finder vi nok ud af.
HVAD? Har I bare anvendt gæt-et-tal som jeres løsning af en af de største udfordringer vi har stået overfor længe?
Dansk Byggeri og DI siger klart at det er alt for mange penge at kaste ud i økonomien. Det vil ikke være mulig at bruge dem uden at skabe overophedning, flaskehalse og inflation.
- Man får et andet svar hvis man spørger murerarbejdsmanden på gaden. Han kan godt se at der er brug for ekstra gang i hjulene.
HVAD? Jeres vurdering af konserkvenserne af en massiv finanspolitisk lempelse, bygger på hvad den lokale murer efter 4 guldbajere rabler af sig?
Tænk at Politiken og DR tager det her seriøst. Hvad er det for en omgang Mickey Mouse politik?
Lad os håbe vælgerne ALDRIG overlader ansvaret for Danmarks økonomi til den nuværende socialdemokratiske ledelse!
Vores samfundPosted by Claus Poulsen Mon, February 09, 2009 08:59:00Hele den danske presse har været jammerlig ringe til at forklare om baggrunden for skattereformen, på trods af at dette hverken er nogen hemmelighed eller vanskeligt at forklare.
Både skrevne og elektroniske medier har været mere optaget af at så og skriv om splid mellem partierne, og deres præferencer i forhold til dele af skattekommisionens forslag.
I, pressen, har som bekendt en vigtig rolle at spille i vores demokrati. I skal holde vores politikere op på ansvarligheden af deres politik. Vores politikere skal nok selv fokusere på den korte bane - de skal genvælges hvert 4. år, og kan derfor sagtens tiltros både at lyve for vælgerne og/eller forsøge at købe dem med kortsigtede gevinster.
I skal være dem der holder politikerne op på det samfundsnyttige i deres handlinger.
I skal være med til at tvinge det politiske cirkus til at handle langsigtet og ansvarligt.
I stedet for at leve op til dette ansvar, går den samlede presse efter at råbe op om hvem der bliver “forgyldt” af den foreslåede reform. Og hvem “får” ikke noget? Det er jo i sagens kerne evigt ligegyldigt, når hele formålet med reformen er at ændre befolkningens prioriteringer og adfærd. Hvis I endeligt skal lægge en privatøkonomisk vinkel på sagen, så skriv om hvad folk kan opnå ved at udnytte de nye incitamenter - “Sådan får du mere ud af skattereformen.” eller “Tjen kassen på at arbejde.”.
Den frie kritiske presse der som den 4. statsmagt holder de folkevalgte op på deres handlinger findes snart ikke mere i Danmark. Vi har i stedet en underholdningsbranche, der stolt rapporterer om strygerkvartettens fine musik, og personligt fnidder på kommandobroen, mens Titanic har kurs mod isbjerget.
Vores samfundPosted by Claus Poulsen Mon, February 02, 2009 08:26:04Man kan ikke overvurdere vigtigheden af den øvelse politikerne på Christiansborg nu står overfor.
Når Skattekommisionen i dag offentliggør sin rapport, med analyser, konklusioner og anbefalinger, vil fårene med det samme skilles fra bukkene. Der vil være dem der går målrettet efter en stor reform af skattesystemet, for at løse samfundets udfordringer i dag og de næste 20-30 år - og der vil være dem der går målrettet efter at bilde befolkningen ind, at problemet ikke er så stort, og at en reform vil være uretfærdig for dem der ikke betaler så meget i skat.
Kun hvis VI som befolkning og vælgere er parate til at give de førstnævnte mandat til at gennemføre deres løsninger, og de sidstnævnte en tur på bænken, kan vi fremtidsikre vores vækst og dermed velfærd.
Hvis VI belønner dem der stikker hovedet i busken, og siger at der skal være skattelettelser til dem der ikke arbejder, at den offentlige sektors udgiftniveau er fredet, og de rige bare kan betale noget mere skat, så kan vi nyde endnu 3-5 år på 1. klasse. Derefter går det alvorligt ned ad bakke - så får vi dramatiske nedskæringer i kontanthjælp, SU og pensioner, samtidig med en benhård prioritering af de offentlige opgaver.
Lad os se om de politikere som VI har valgt, til at varetage vores fælles interesser, er i stand til at handle ansvarligt, nu hvor der er det allerstørste behov for det.
Vores samfundPosted by Claus Poulsen Thu, January 29, 2009 13:25:00
"Villy Søvndal og Helle Thorning blander blod!"
"S og SF indgår musketer-ed om skattereformen."
"S og SF hånd i hånd til skatteforhandlinger."
Jeg er bange. Rigtigt bange. Når S og SF på forhånd låser hinanden fast på skattepolitiken inden de vigtige forhandlinger om en skattereform, så må man godt ryste lidt. Det er den skattereform der skal redde såvel det danske arbejdsmarked som velfærdssamfundet, samt sikre at der også i fremtiden vil være penge til den voksende mængde danskere på offentlige overførsler. De er de forhandlinger som spændt afventer hvad Skattekommisionen, efter langs tids analysearbejde, om et par dage kommer frem med af løsninger. Tænk at to partier som gerne vil fremstå som ansvarlige, låser sig selv fast, allerede inden sagkundskaben har talt.
Jeg er angst fordi S var det eneste håb der var tilbage om en seriøs samarbejdspartner for regeringen i forhandlingerne. Regeringens såkaldte støtteparti, DF, har alle dage været imod noget som helst der kan fremtidssikre Danmark. Fordi DF lever af problemer og ikke af langtidsholdbare løsninger. DFs kernevælgere er i forvejen dem der suger flest ressourcer ud af velfærdssamfundets kasser, så Pia og de andre uansvarlige i DF-toppen har ingen planer om at gøre det mere atraktivt at arbejde. Tværtimod ønskes der notorisk flere penge til alle på passiv forsørgelse. Derfor var Socialdemokratiet eneste chance for en skattereform.
Men hvad så når vi ingen skattereform får? Kan jeg ikke være ligeglad. Jo, isoleret set kan jeg godt. For jeg og min familie klarer os nok igennem en periode med national smalhals. Vi har udmærkede uddannelser og god erhvervserfaring, hvilket der forventeligt bliver mangel på i fremtidens Danmark. Det er ikke os der står i forreste geled når der skal skæres ind til benet, når regningen skal betales, når de hårde prioriteringer bliver nødvendige. Det er paradoksalt nok S og DFs kernevælgere der bliver ramt hårdest. Når der ikke længere er penge til de lette løsninger; flere penge til pensionisterne, flere offentlige investeringer, flere mia. til sygehusene - så bliver det bl.a. beskærelser på de offentlige overførsler der skal mindske trækket på statskassen. Så en skattereform der bl.a. gør det mere attraktivt at arbejde er for at fremtidssikre vores velfærd - ikke mindst for dem der ikke selv arbejder.
Hvad gør vi så? Hvis min spådom, om at der ikke findes mandater nok i folketinget der støtter denne fremtidssikring af velfærden, går i opfyldelse? Valg! Regeringen har ikke andre muligheder end at udskrive folketingsvalg med reformer som valgtema. Så må danskerne vælge om de vil have fremtidsikrende ansvarlighed eller en rød udgiftspolitisk regering, som lukker øjnene for realiteterne. Hvis det sidste bliver resultatet, så er det fair nok - det er demokratiets spilleregler. Men så skal førtidspensionister, folkepensionister og bistandmodtagere ikke komme flæbende tilbage når kassen er tom og det begynder at gøre rigtigt ondt.
Vores samfundPosted by Claus Poulsen Mon, September 08, 2008 07:13:33På socialdemokraternes kongres i weekenden har partiets ledelse præsenteret deres nye store projekt. Trivselssamfundet. Nu skal Helle Thorning sørge for at alle i det danske samfund trives.
Hvor er det smukt. Men det helt store problem ved at socialdemokraterne vil give mig "Ret til at trives" er, at de dermed også vil bestemme HVORDAN jeg skal trives.
Måske er der en grund til at udsagnsordet "at trives" sjældent anvendes i bydeform. Det er måske fordi man ikke kan beordre et andet menneske til at trives. Man kan heller ikke sætte et menneske ind i en bestemt kasse, og så se det trives ganske automatisk. Trivsel kommer af at vores egne ønsker, drømme og prioriteringer harmonerer med det liv vi vælger at leve. Trivsel kan være tusinde forskellige ting for tusinde forskellige mennesker.
Men Socialdemokraterne bestemmer altså HVAD trivsel for mig er. Og endnu mere skræmmende så er det ikke min individuelle trivsel det handler om - nej det er vores kollektive trivsel. Da ikke alle kan trives lige godt så må vi igen ned på laveste fællesnævner. Det bliver i bedste Ritt Bjerregaard stil á la "Det ikke alle kan lære, skal ingen lære.".
Resultatet bliver, som med alle de andre misundelses-projekter fra socialdemokraterne, at dem der er i stand til at strukturere og prioritere deres liv, så de selv og deres familie trives, de skal nu nedreguleres i trivsel, så resten kan komme på samme niveau.
Gad vide om Helle Thorning så har tænkt sig at møde op to eftermiddage om ugen hjemme hos mig - det vil nemlig nedsætte min trivsel ganske betydeligt!
